Den Translangelandgiske Jernbane
Kuglelejer i Märklin vogne
Kim Møller fra Tikøb Støberi har udviklet et ombygningssæt, så det nu er muligt at få kuglelejer i de fleste Märklin vogne - dem hvor hjulene/akslerne er monteret med en clips.
For at montere kuglelejerne i akselgaflerne, kræves det at der fræses plads til lejerne, hvorefter de nye clips med kuglelejer blot monteres ned over den eksisterende tap.
Pris for de nye clips og kuglelejer er 250,- kroner pr. vogn (2 aksler).
Har man ikke selv mod på at foretage udfræsningen i akselgaflerne, udfører Kim Møller gerne denne opgave samt monterer kuglelejerne.
(Kim Møller har udviklet et specialværktøj til udfræsningen i akselgaflerne)
Prisen for hele operationen, inklusiv udfræsning, materialer og montering beløber sig til 400,- kroner pr. vogn (2 aksler).