Sidst ændret: 03/08-2010 10:24 af Henrik Bess

En lille bakke med en skov på

En lille bakke med en skov på

2009-01-18

Cirka midt på anlægget på Den Translangelandgiske Jernbane er der en sportrekant, dels for at muliggøre lidt 'rundbanekørsel', men primært for at man kan vende tilbage til hovedstationen efter en tur ud på strækningen.

For at camouflere den lidt, har vi besluttet at bygge en bakke midt i den, og plante den til med løvskov. Samtidig har bakken det formål at den deler anlæggets to halvdele fra hinanden, så det hele syner lidt større end det i virkeligheden er.

Første skridt på vejen var at opbygge et skelet i kapa stumper, og derefter lime papirstrimler på, så grundfaconen kom på plads.

 2009-02-16

Der er nu kommet papmache på en stor del af bakken, og de første træer er plantet.

2009-04-03

Der er nu kommet lidt mere papmache på, lidt flere træer samt lidt brun maling på skovbunden - det er ufatteligt så lidt der skal til at ændre helhedsindtrykket.

2009-04-11

Arbejdet skrider nu lystigt frem, samtidig med at vi gør os klar til at holde sommerpause i modelbyggeriet.
Der er kommet flere træer hjem, de fleste af dem er nu sat op på/i bakken, og som det kan ses på billedet har der også været tid til at lægge lidt ballast i sporet.

 

 

 Se også:
Støttemur