Lisenbro station
Lisenbro station
Lisenbro station bliver anlagt med med dobbelt spor, så der bliver mulighed for tog krydsning.
Stationsbygningen, der består af to Märklin stationer der er modificeret og sammenbygget, er beliggende på den indvendige side af sporene, mens der på ydersiden skal opbygges en perron.
Skinnemateriellet der ligger ved Lisenbro station er udelukkende Hübner.
Sporskifterne er med radius 2321 mm. og sporenes krumning forbi stationen er stortset den samme.
Sporskiftedrev, -lanterner samt -dekoder stammer også fra Hübner's program.
Inden skinnerne og sporskifterne blev lagt, blev de malet.
Skinnestrengene og alle beslag med Humbrol nummer 70 (rustrød), mens svellerne fik en omgang med nummer 98 (mørkebrun).
Under skinnerne er der lagt 5 mm. kapafix, dels for at støjdæmpe, og dels for at få lidt højde på selve traceen.
Første sporskifte er på plads. Den lille sorte tråd der stikker op midt mellem skinnerne ud for sporskiftelanternen, er forbindelsen ned til sporskiftedrevet der er monteret under pladen.
Skinnerne blev først prøvelagt oven på Kapafix pladerne, så der kunne mærkes op til den endelige placering.
Herefter blev Kapafix pladerne udskåret og malet, så der er klar til den endelige montering af skinnerne.
Første prøvekørsel foregik med små maskiner!
Med den delvis færdige station på plads, kan man nu danne sig et indtryk af hvordan det hele skal ende med at se ud.
Næste punkt på programmet var opmåling og opbygning af en perron på stationssiden. Der blev foretaget mange prøvekørsler med forskellige lokomotiver og vogne for at sikre den rette frigang mellem det rullende materiel og perronkanten, ligesom flere højder blev prøvet af.
Efter at perronpladen var skåret i facon, og placeret på rette sted, kunne der foretages den første prøveopstilling at stationen.
Efter at prøveopstillingen af perronen var blevet endeligt godkendt, blev det tid til at gå lidt videre med sporene, de så jo stadig noget "nøgne" ud.
Stadsarkitekten på sporarbejde, det er et pillearbejde at få skærverne til at ligge pænt, men tålmodigheden lønner sig i det færdige arbejde.
Som det kan ses, er der endnu et par bare pletter der skal dækkes, men virkningen er da til at få øje på!
Efter at alle skærverne var på plads, blev der gruset mellem sporene. Herefter blev det hele sprayet med sulfovand fra en blomsterforstøver, og mættet med en tynd limblanding (hvid snedkerlim) der også var tilsat et par dråber sulfo til at tage overfladespændingen.