Materiel databasen

26. Oct. 2012

Nyt fra HobbyTrade


Der har længe været stille omkring Spor1 projekterne fra HobbyTrade, men nu er der nyt på vej, og det endda på to fronter.

(Opdateret: 1. november 2012)

Posted by: Arne Nielsen

Allerede forrige år luftede HobbyTrade deres første planer for danske modeller i Spor1, og i forbindelse Spur1 Treff 2011 i Sinsheim kunne de fremvise den første prøve på en DSB Hd vogn, udført helt i ætset messing.
Siden er der arbejdet videre med udviklingen af modellen, der nu fremstår med overdel i træ, ligesom den originale vogn.


(Foto: HobbyTrade)

Vognkasse og tagkonstruktion er stortset færdig, og chassiset ventes klar inden for kort tid. Derefter kommer arbejdet med at fremstille alle løsdelene.

Sideløbende med Hd-vognen, er HobbyTrade gået i gang med endnu et Spor1 projekt, her er der tale om en bygning - nærmere betegnet et kolonne hus efter dansk forbillede.


(Foto: HobbyTrade)

Kolonnehuset der er basseret på HobbyTrades H0 model er godt på vej, selv om der stadig finpudses på tegningerne inden den endelige produktion går i gang.
Da kolonnehuset er ikke klar endnu, viser vi herovenfor en af HobbyTrade's tyske bygninger, der dog også sagtens kan bruges på et dansk anlæg.

For at vejre stemningen for disse to, samt eventuel fremtidige, Spor1 modeller planlægger HobbyTrade at indkalde alle med Spor1 interesse til et fællesmøde - kun om og for Spor1 folk.
Er du interesseret i at høre mere om dette møde, samt i at komme med på HobbyTrade's Spor1 mailliste, så send en kort mail til Tommy Lass (tla@hobbytrade.dk) og tilmeld dig.

______________________________________________________________________________________________

31. oktober 2012

Vi har nu modtaget endu et par billeder at HobbyTrade's tyske bygning, denne gang i et par 'danske farver', hvilket bestemt ikke gør dem mindre egnede til placering på både danske og europæiske anlæg.


(Foto: HobbyTrade)


Huset måler:

Bredde: 117 mm.
Længde: 170 mm.
Højde: 95 mm.


(Foto: HobbyTrade)

______________________________________________________________________________________________

1. november 2012:

De tyske huse kan nu købes/bestilles, de er ikke en hylde vare, men vil blive produceret på bestilling.
Husene bliver solgt som byggesæt, da HobbyTrade pt. ikke lige helt råder over kapacitet til at samle husene.

Prisen på huset vil ligge på 450,- kr usamlet/komplet byggesæt med alle farver.
(Hvis det skal være samlet vil prisen ligge på ca 1000,- kr.)

Husene kan kun bestilles på tla@hobbytrade.dk, de leveres i farverne rød, sort eller grøn.

Idag præsenterede HobbyTrade også de første 3D tegninger af deres danske kolonnehus, modellen (der som tidligere nævnt er af samme type som de fremstiller i H0) tegner til at blive rigtig flot.

Tommy Rosquist Lass fra HobbyTrade knytter denne kommentar til 3D tegningerne:
"Dog er forsiden ikke helt færdig, da den bliver lavet som den blev den gang hvor træet er ”1 på 2”. Jeg håber på at have en prøve med til Valby søndag formiddag."