Kalender
Hvad kan vi vente os i Rolfhallen 2012
Hvilke nyheder får vi at se den 21 og 22. april?
Først og fremmest kommer der jo fire store udstillingsanlæg, suppleret med både smalsporsmoduler, en stribe norske moduler samt moduler fra Langelandsbanen, og mon ikke der er meget nyt at kigge på alene i den forbindelse.
Herudover kommer der nogle modelbyggere, uden direkte relation til jernbane hobbyen, og fremviser nogle af deres kreationer, her kan der sikkert hentes megen inspiration.
Men hvad med nye modeller?
Her har jeg foreløbigt snuset mig frem til følgende spændende sager, nogle er helt nye, nogle er 'gamle kendinge' der nu er ved at være klar til salg.
Tikøb Støberi (tikøbstøberi.dk)
Kim Møller fra Tikøb Støberi (tidl. Tikøb Hobby) er ubetinget Danmarkst mest produktive fabrikant inden for Spor1 modeller, hvilket man blandt andet kan se når han liner op i Rolfhallen med en lille serie Df damplokomotiver, både i DSB, OHJ samt TKVJ udgaver!
Derudover kommer han også med sin Traktor 57 (kendt fra 'Olsen Banden på sporet'), og Franz Jäger vognen er også på vej!
DSB Mt i både den gamle og den nye udgave vil også være at besigtige på Spor1 Messen i Rolfhallen, og lur mig om ikke der kommer lidt andre overraskelser med på standen!
Profiler i Norge (Proinor.no)
Udover Langelandsvognen herover, barsler Arild Tangerud fra Proinor.no med yderligere et par danske modeller, og det regnes for helt sikkert at prototyperne til dem bliver vist til Spor1 Messen i Rolfhallen.
... og hvad mere?
Foruden de ovenfor nævnte forhandlere, kommer der flere danske og udenlandske modeljernbane forhandlere og præsenterer deres udvalg, så der bliver rig mulighed for at få slanket tegnebogen, men alligevel komme hjem med et stort smil om munden!